Hvad er akupunktur?
Akupunktur er en flere tusinde år gammel behandlingsmetode, der stammer fra Kina, som både udvikles og praktiseres fortsat i dag.
Principperne inden for akupunktur bygger på at se kroppen som en helhed. Derfor lægges der ikke blot vægt på behandlingen af problemområdet, men også på at finde årsagssammenhænge med andre områder af kroppen.
Akupunkturlærens nøgleord er balance. Kommer der forskydninger i denne balance ved eksterne eller interne påvirkninger, vil kroppen reagere ved at udvikle symptomer og/eller sygdom. Formålet med behandlingen er at få neutraliseret disse påvirkninger, få reetableret den naturlige balance og styrke kroppen til selv at reparere.
Metoden bygger på anvendelsen af nåle, der stikkes ind i veldefinerede og anatomisk kortlagte akupunkturpunkter med tilhørende vævsdybder.
På kroppens 14 energibaner er der 365 bestemte akupunkturpunkter, og herudover en lang række andre akupunkturpunkter. Det siges, at der i alt er omkring 1000 navngivne akupunkturpunkter.