Sådan foregår behandlingen

Hos Hvidovre Akupunktur Klinikken kan du forvente en tryg og professionel behandling, hvor vi lægger stor vægt på, at behandlingsforløbet er skræddersyet til hver enkelt patient og på en grundig diagnosticering og årsagssammenhæng til din problemstilling.

Et behandlingsforløb hos Hvidovre Akupunktur Klinikken begynder altid med en samtale om dine problemer eller lidelser efterfulgt af en . Når vi har afdækket dine gener og problemer, vil vi på baggrund af samtalen og diagnosticeringen lave en behandlingsplan til dig med en række akupunkturpunkter, som vi vil behandle igennem forløbet. Herefter vil du bedes lægge dig godt til rette på en af vores senge, og vi vil sætte nålene i de pågældende akupunkturpunkter, som du vil ligge med i omkring 20 – 30 minutter. Over dig vil varmelamper varme og understøtte nålenes virkning.

For at få størst effekt ud af behandlingen, og dermed bedst muligt at kunne afhjælpe dine problemer, kombinerer vi ofte med andre behandlingsmetoder uden omkostninger og efter behov. Herunder varmebehandling, cupping (sugekopper), akupressur/kinesisk massage og el-stimulering. Dette vil vi selvfølgelig vende med dig først, så du hele tiden kan føle dig tryg.

Nogle mennesker har det ikke så godt med nåle, men behandlingen skal gerne være en god og rar oplevelse for dig, og derfor kan du altid snakke med os eller stille os spørgsmål, hvis du er nervøs eller utilpas. Så gør vi vores bedste for at informere dig om hvad vi gør, så du kan føle dig godt tilpas.

Efter behandlingen vil du ofte føle dig lidt træt og have brug for at hvile dig. Det er en god idé, at give kroppen lov til at slappe af, så den kan få ro til at lade behandlingen bundfælde sig. Det er også godt at drikke rigeligt med vand efter behandlingen, så kroppen kan komme af med de affaldsstoffer, som behandlingen får kroppen til at udskille.

Hos Hvidovre akupunktur klinikken kan vi også give dig råd og vejledning om bl.a. kost, øvelser og motion for at supplere behandlingen.