Om akupunktur

Hvad er akupunktur

Akupunktur er en behandlingsmetode som stammer fra Kina og bygger på anvendelsen af nåle. Nålene stikkes ind i akupunkturpunkter (små hudområder) for at behandle lidelser eller sygdomme. Det er en central del af den traditionelle kinesiske medicin, hvor det første gang blev beskrevet i “Den gule kejsers lærebog”. Bogen er fra cirka 200 år f.v.t. Men både teori og praksis har været benyttet i mange tusinde år.

I Europa hørte man om akupunkturen, da begejstrede missionærer i 1800-tallet fortalte om behandlingens virkninger. Det var dog først, da franskmanden Soulié Morant skrev en stribe bøger om akupunktur fra 1920’erne at kendskabet til metoden bredte sig i Europa.

Akupunktur, acus punctura, hedder faktisk på kinesisk zhen-jiu, hvilket betyder at stikke og at varme. I Kina har man helt fra oldtiden anvendt en behandlingsmetode med nåle, der stikkes ind i huden på ganske bestemte små områder eller med varm fra gløden af tørret bynkeblade for at påvirke bestemte områder.

Disse små hudområder og de tilsvarende væv, der ligger under huden, kaldet akupunkturpunkter. Disse punkter ligger spredt over hele kroppen, og har en helt veldefinerede anatomiske beliggenheder, der angiver hvor store og hvor dybe de er. Det afhænger af punkternes beliggenhed, hvilket er meget forskelligt fra det ene sted til det andet på kroppen. Men man er stadig ude af stand til at give et præcist antal.

Principper for Akupunktur

Akupunkturpunkterne er forbundet med nogle såkaldte energikanaler, som i vesten bliver kaldt meridianer, en slags ledningsbaner, der danner et kredsløb. I dette kredsløb går der et flow af, hvad vi kalder qi-energi. I dette flow ligger akupunkturpunkterne som relæer, der regulerer strømmen af qi-energi. Denne strøm kan så påvirkes ved mekanisk indstik eller med varmepåvirkning af akupunkturpunkterne.

På kroppens 14 energibaner er der 365 bestemte akupunktur punkter. Derudover er der en lang række ekstra punkter. Ifølge teorien er der tale om i alt cirka 1000 akupunkturpunkter. Der er også talrige andre ubestemte punkter på kroppen, hvor det gør fysisk ondt ved tryk.

Ifølge den klassiske akupunktur er alt levende integreret i det omgivende miljø, naturen, kosmos, og det gælder altså også det menneskelige legeme og dets funktioner. De rytmer og svingninger, der er naturens, afspejles i levende væv og danner et mikrokosmos i forhold til det omliggende makrokosmos.

Man har i det gamle Kina opfattet naturens kræfter som to varianter med forskellig reaktionshastighed. En hurtig og spredende, der kaldes yang, og en langsom og samlende, der kaldes yin. Disse to kræfter ytrer sig som henholdsvis sommer og vinter, varme og kulde, lys og mørk, up og ned, udenfor og inde, alternerende i en fortsat cyklus. Man taler således i akupunkturen om yang- og yinpunkter, der respektivt øger og mindsker reaktionshastigheden i forskellige områder af organismen. Man overfører i praksis til det menneskelige legeme, hvad man har iagttaget i naturen.

Akupunkturlærens nøgleord er balance, harmoni mellem yin og yang.

Dette udmøntes i en model, en arbejdsskitse over kroppen og dens funktioner. Man taler her om yin- og yangakupunkturpunkter og yin- og yangenergikanaler. Man taler om et kredsløb af qi-energi. Og man taler om, hvorledes de forskellige reaktionshastigheder skal være i indbyrdes balance, for at organismen kan trives optimalt.

Kommer der forskydninger i denne balance ved for stærke eksterne eller interne påvirkninger, udvikles der symptomer og/eller sygdom. Hele akupunkturterapien drejer sig om at få neutraliseret disse påvirkninger og få retableret den naturlige balance.

Teknisk indføres nålen gennem huden i en bestemt dybde for hvert punkt. Nålens retning afhænger af, om man skal øge eller sænke reaktionshastigheden af qi i meridianen. Eventuelt kan nålen indføres vertikalt til en neutral stimulation.

Selve indstikket gør sjældent særligt ondt, men nålen skal manipuleres således, at der fremkommer en såkaldt nålefornemmelse (modtaget af qi-energi). Det er en let paræstesi, som eventuelt breder sig svarende til meridianens forløb, nogle gange i en hel ekstremitens (kropsdels) længde.

Kort sagt, princippet i akupunkturbehandlingen er, at akupunktøren indstikker tynde nåle i bestemte punkter på patientens hud, efter akupunkturdiagnose, for at forebygge, behandle og kurere bestemte sygdomme. Dette gøres ved at normalisere balancen mellem yin og yang.

Anvendelsesområder

Akupunktur har en stærk smertestillende effekt, som afbalancerer organernes funktioner og styrker immunforsvaret. Det kan give mulighed for at nedsætte eller helt undgå medicinforbrug efter endt behandlingsforløb. Det er stort set bivirkningsfri.

Ifølge klassisk akupunktur findes der ingen standardbehandlinger. Det er hver gang en individuel behandling.

Behandling – I 2003 udgav WHO (Verdenssundhedsorganisationen) en 87 sider lang rapport om akupunkturens evne til at helbrede forskellige lidelser. Det taler om en liste over 40 lidelser/sygdomme, hvor akupunktur er velegnet. I Kina anvendes akupunktur til behandling af lidt over 300 lidelser/sygdomme ifølge de kinesiske myndigheder.

Forebyggelse af sygdomme – I det gamle Kina blev patienter forebyggende behandlet 2 gange om året, ved skiftet mellem yin og yang, altså forår og efterår, så man sikrede sig, at kroppens yin-yang balance fulgte naturens rytmer. Igennem tusinder af år har akupunktur været anvendt som et vigtigt og pålideligt værktøj til opretholdelse af sundhed og forebyggelse af sygdomme.

Bedøvelse/narkose – I Kina bliver thoracotomi, fjernelse af livmoderen, og kejsersnit ved fødseler udført med akupunkturnåle som bedøvelse. Herhjemme er man så småt begyndt at anvende akupunktur på tandklinikker og fødegange på sygehusene i forbindelse med narkose og smertelindring.

Diagnose – akupunktur anvendes også til sygdomsdiagnose ved at foretage simple fysiske målinger på specifikke punkter langs meridianerne.