Behandlingsforløb

Sådan forgår en behandling

En behandling På Hvidovre Akupunktur Klinikken begynder altid med en samtale om dine problemer eller lidelser. Når vi har afdækket dine smerter, gener eller problemer vil vi på baggrund af samtalen og eventuelt også akupunkturdiagnosen lave en behandlingsplan til dig med en række akupunkturpunkter, som vi vil behandle igennem dit forløb. Herefter vil vi sætte nålene i de pågældende akupunkturpunkter, som du så vil ligge med i cirka 30 minutter.

Her kombinerer vi også ofte med andre behandlingsmetoder efter behov, såsom varmebehandling, cupping (sugekopper), akupressur/kinesisk massage eller el-stimulering for at få så stor effekt en af behandlingen som muligt. Det er helt gratis uden merpris. Dette vil vi selvfølgelig vende med dig først, så du hele tiden kan føle dig tryg, afslappet og rolig.

Hvis du har spørgsmål, er nervøs eller anspændt under behandlingen, skal du altid vende det med os, så vi kan hjælpe dig til at finde større ro kroppen. Nogle mennesker har det ikke så godt med nåle, men behandlingen skal gerne være en god og rar oplevelse for dig, og derfor er det en god idé at snakke med os, hvis du er nervøs eller ikke er veltilpas. Så gør vi vores bedste for at informere dig om hvad vi gør, så du kan føle dig rolig og veltilpas.

Efter behandlingen vil du ofte føle dig lidt træt og have brug for at hvile dig. Det er en god idé at give kroppen lov til at slappe af, så den kan få ro til at lade behandlingen bundfælde sig. Det er også godt at drikke rigeligt med vand efter behandlingen, så kroppen kan komme af med de affaldsstoffer, som behandlingen får kroppen til at udskille.

Hvidovre akupunktur klinikken kan også give dig gode råd om, bl.a. kostvejledning, helsevejledning og motionsvejledning for at supplere behandlingen.