Hvad er akupunktur?

Akupunktur er en flere tusinde år gammel behandlingsmetode, der stammer fra Kina. På trods af at det er en ældgammel behandlingsmetode, både udvikles og praktiseres den fortsat i dag med forskellige teknikker.

Principperne inden for akupunktur bygger på at se kroppen som en helhed. Derfor lægges der vægt på ikke blot at behandle problemområdet, men at finde årsagssammenhænge med andre områder af kroppen.

Akupunkturlærens nøgleord er balance. Kommer der forskydninger i denne balance ved eksterne eller interne påvirkninger, reagerer kroppen ved at udvikle der symptomer og/eller sygdom. Formålet med behandlingen er at få neutraliseret disse påvirkninger, få reetableret den naturlige balance og styrke den til selv at reparere.

Metoden bygger på anvendelsen af nåle, der stikkes ind i veldefinerede og anatomisk kortlagte akupunkturpunkter med tilhørende definerede vævs dybder.

På kroppens 14 energibaner er der 365 bestemte akupunkturpunkter. Derudover er der en lang række andre punkter. Det siges, at der i alt er omkring 1000 akupunkturpunkter, og de har hver især har deres eget videnskabelige navn.